top of page

Sådan gør du: Employer Branding på Sociale Medier



"Employer Branding" er på rekordtid gået hen og blevet et fast begreb for mange virksomheder, når snakken går på, hvordan man kan tiltrække nyt talent. I skrivende stund er ledigheden i Danmark 2,7% (laveste i 13 år) og der er derfor et stigende antal HR-afdelinger, som skriger på employer branding for at tiltrække medarbejdere. Men hvad ligger der egentlig bag buzzwordet?


De fleste virksomheder er dygtige til at markedsføre deres produkter eller ydelser, men de fleste glemmer at markedsføre dem selv som arbejdsgivere. Det kan være en udfordring i en verden, hvor efterspørgslen på dygtige folk er så høj, som den er i dag. Medmindre du selvfølgelig har råd til at overbyde alle dine konkurrenter 🤷‍♂️ Har du det, så vil jeg dog anbefale dig, at du læser videre alligevel, for (spoiler) ikke alle vælger deres arbejdsplads udelukkende baseret på løn og frynsegoder.


Så skal vi ikke bare hoppe ud i det?


Indholdsfortegnelse

Hvorfor Employer Branding på sociale medier?

Sociale mediers rolle i din Employer Branding

Employer Branding på forskellige platforme

Konklusion: hvordan kommer jeg i gang?



Hvorfor Employer Branding på sociale medier?

Har du nogensinde tænkt over, at HR og marketing faktisk er to meget sammenlignelige discipliner? De har begge til opgave at promovere virksomheden til andre mennesker. I den ene afdeling hedder de "kunder" og i den anden kaldes de "ansatte" og "talenter".


Når du har fundet ud af, hvordan dit employer brand skal være, så burde du undervejs have spurgt dig selv: hvordan markedsfører jeg det?


73% af Millennials fandt deres seneste job gennem sociale medier.

Kilde: LinkedIn


I dag har virksomheder et hav af muligheder for at skabe opmærksomhed omkring deres employer brand. Det kan være en del af karriere afsnittet på deres hjemmeside, diverse rekrutteringsplatforme, materiale til events m.m. Og selvom alle disse kan være gode kanaler, så er det svært at benægte adgangen, bekvemmeligheden og mulighederne, som sociale medier tilbyder i den sammenhæng.

Sociale medier er til for at skabe relationer og fortælle "historier" og det er præcis dét vi gerne vil, når vi skal brande os selv som arbejdsgiver.


49% af professionelle følger virksomheder på sociale medier, for at holde sig opdateret på deres åbne stillinger.

Kilde: LinkedIn


Du kan med fordel bruge sociale medier til at bygge dit employer brand fordi:

  • Sociale medier er dér hvor din målgruppe alligevel har deres daglige digitale færden. Der er derfor nemt for dig at "hoppe ind" i samtalen og gøre dig selv bekendt med dem.

  • Det kan være utroligt kost-effektivt at kommunikere på sociale medier, i forhold til den rækkevidde man kan opnå - særligt med organisk kommunikation - men også ved annoncering, for da har man muligheden for at tale direkte til ens ideelle kandidater.

  • Sociale medier er også fantastiske til at generere trafik. Det kræver selvfølgelig, at dit indhold er relevant for din målgruppe og fortæller dem kort og konkret, hvad du gerne vil have dem til at gøre (eksempelvis, klikke på et link).



Takeaways



Sociale mediers rolle i din Employer Branding

Inden du starter din employer branding rejse på sociale medier, er det vigtigt at employer branding ikke kun handler om at tiltrække nyt talent, men i ligeså høj grad, om at fastholde de mennesker, som allerede er en del af din virksomhed.


Så her får du 3 områder, hvor sociale medier kan hjælpe dig, med henholdsvis at tiltrække og fastholde talent i din virksomhed:


Talent tiltrækning
  • Kreativt indhold: det er igennem dit dag-til-dag indhold, hvor du skal fortælle historien om din virksomhed, dens værdier, de mennesker som udgør den, jeres vision og alle de andre ting, som i mener definerer jeres employer brand. Foruden at tale om jer selv, så er det her vigtigt, at du fokuserer på at bringe værdi til din målgruppe, hvad end det er gennem underholdning, inspiration eller information.

  • Community: baseret på, hvor godt du formår at oversætte dine employer branding mål til indhold og aktivitet på sociale medier, vil du med tiden bygge et fællesskab omkring dit brand. Ideelt vil det bestå af en kombination af dine egne medarbejdere og talenter, som overvejer et karriereskift. Et fællesskab er en oplagt mulighed for dig til at få dybere indsigt i, hvad det er, som gør din virksomhed til et fedt sted at arbejde og hvor du eventuelt kunne forbedre dig - all you got to do is ask!

  • Annoncering: det er efterhånden ingen hemmelighed, men sociale medier tilbyder de mest avancerede datasæt på personer til dato, som gør, at vi kan målrette budskaber yderst specifikt. Dette er særligt godt i rekrutteringssammenhæng, hvor vi leder efter en specifik talentprofil, men kan selvfølgelig også bruges til at bygge overordnet awareness omkring dit employer brand.


Talent fastholdelse
  • Medarbejder inddragelse: alle stærke employer brand starter (og slutter) med virksomhedens medarbejdere. Derfor er det afgørende et du inddrager dem i, hvad din og deres virksomheds employer brand skal være. Det er altid forfriskende at høre fra andre, hvor man er stærk og hvor man kan gøre det bedre. Derfor kan det være rigtig godt givet ud at give dine medarbejdere noget medbestemmelse, så de føler et ejerskab for brandet, såvel som du selv gør. Dette kan gøre på mange måder; brainstorms, surveys, interviews etc.

  • Medarbejder indhold: efter du har fået dine medarbejdere i tale omkring, hvad det er, der gør at din virksomhed skiller sig ud fra andre arbejdsgivere, er du klar til at forvandle det til indhold. For hvem bedre til at fortælle, hvor fantastisk en arbejdsgiver du er, på en autentisk måde, end dine egne medarbejdere? Det kræver selvfølgelig, at du kan få dem til at træde frem i (rampe)lyset, hvorfor ovenstående punkt om inddragelse også er så vigtigt.

  • Medarbejder feedback: når du har bygget din employer branding strategi og lavet kreativt indhold, sammen med dine medarbejdere, er det sidste skridt du kan tage, for at holde på dit team, at lytte til dem løbende. Ingen af os har alle svarene på, hvordan man skaber de absolut bedste forhold for lige netop dine medarbejdere, men ved at lytte til dem, kan du ikke blot skabe bedre, mere autentisk indhold, men også bygge et stærkere (og mere ærligt) employer brand.



Takeaways




Employer Branding på forskellige platforme

Én ting er de generelle fordele ved at bygge employer brand på sociale medier, en anden ting er hvilke muligheder (og begrænsninger), som de enkelte platforme tilbyder.

Det er efterhånden en velkendt sandhed, indenfor sociale medier, at for at opnå succes på en platform, så er du nødt til at skabe og dele indhold, efter dens præmisser. Platformen du vælger, dikterer nemlig de formater, som du har til rådighed, hvilket igen kommer til at have en indvirkning på dit indhold.


"en god marketingskanal ≠ en god employer branding kanal."

Derudover, er det også værd at holde sig for øje, at en god marketingskanal ikke er lig med (≠) en god employer branding kanal. Måske Instagram er der, hvor størstedelen af dine kunder kommer fra, men det hjælper dig lige vidt, hvis dine næste ansatte leder efter dig på LinkedIn.


Så, for at forenkle beslutningsprocessen en smule, får du her min guide til LinkedIn, Instagram og TikTok, som en employer branding kanal:


LinkedIn

Det er tydeligt for enhver, der har været på platformen, at tonen er mere formel og emnerne der diskuteres på LinkedIn er mere faglige og professionelle. Det skal dit employer brand tilpasse sig, så her er det typisk en god idé at dele indhold omkring dagligdagen på kontoret, hvordan i arbejder indenfor jeres fagområde, samt hvordan i fejrer, hylder og udvikler jeres medarbejdere. Apropos medarbejdere, så er LinkedIn også et perfekt sted at engagere netop dem. Ved at dele autentisk indhold omkring, hvordan det er at være en del af din virksomhed, kan du opmuntre dine medarbejdere til at interagere og dele dit indhold. Det er en ekstra stærk mulighed, da de fleste hører om deres næste job, for en de er i 2. leds netværk med (en ven af en ven). LinkedIn handler dog ikke kun om at skabe og dele indhold, det er også vigtigt at du sørger for at din virksomhedsside afspejler dit employer brand. Tag dig tid til at fyld den ordentligt ud og lad folk vide, hvorfor din virksomhed er sat i verden (og hvorfor de ikke må gå glip af den rejse).


Instagram

Sammenlignet med LinkedIn, så er der meget mere plads til uformel snak og humor på Instagram. Mange bruger platformen, som en slags behind the scenes (BHS) kommunikation, hvor man kan møde virksomheden og dens ansatte på "slap line". Derfor er det især kulturen der skal være frontløberen på din kommunikation. Har i et firma-fodbold initiativ, en filmklub eller måske jeres helt egen "Den Store Bagedyst"-konkurrence? Så er Instagram stedet, hvor du kan dele det. Det handler om at være autentisk, men samtidig også kreativ i sin kommunikation. Formår man begge, bliver man også rundhåndet belønnet.


TikTok

Lidt en joker at have med på listen, I know, men ikke desto mindre er TikTok en platform, hvor virksomheder, som i sandhed skaber på platformens præmisser og formår at oversætte deres employer brand derefter, kan finde nogle talenter, som de aldrig havde fundet andetsteds. Målgruppen på TikTok er stadig overvejende ung, så det er ikke alle typer af profiler, som du nødvendigvis kan finde på platformen (endnu). Men leder du efter ung arbejdskraft, så ville det være en fejl, hvis ikke TikTok var oppe og vende, som et bud på en platform til dit employer brand.



Takeaways


Konklusion: hvordan kommer jeg i gang?

Det er formentlig ved at være klart for dig, som har læst med så langt, at der ikke er én rigtig måde at bygge employer brand på sociale medier på. Når det så er sagt, så er der en række overvejelser, som du med fordel kan gøre dig, når du skal til at begynde din employer branding.


Først og fremmest skal du have styr på dine værdier, hvordan du gerne vil have dit employer brand til at fremstå og hvem du gerne vil appellerer til.

Når du er så langt, så er det vigtigt at du vælger den/de rette platforme, hvor dit employer brand skal leve. Det bedste sted er ikke nødvendigvis dér, hvor du er i forvejen.

Efter du har valgt platform, så skal du til at oversætte din strategi til kreativitet, i form af indhold/content. Her er det afgørende at du ikke bare taler om dig selv og hvor fed en arbejdsgiver du er, men at du også spørger dig selv: hvilket indhold kunne min målgruppe godt tænke sig at se fra mig? Det kan være svært at svare på, særligt når man lige er begyndt, men det er vigtigt at du konstant søger efter svar, så dit indhold kan være så relevant som overhovedet muligt.

Når du er i gang med at skabe massere af godt, relevant og værdiskabende indhold, så er det på tide at du retter blikket mod dit community. For nej, det slutter ikke, når du har trykket "post", det er dér det hele begynder. Her er nøgleordet "autencitet", da det 1) vil gøre det nemt for din målgruppe at spejle sig i dig og dine værdier 2) vil skille dig ud fra mængden og 3) bygge et employer brand, som du kan stå inde for og leve op til.


Jeg håber at denne guide vil hjælpe dig med at bygge dit employer brand sociale medier. Skulle du stadig finde det svært og har du lyst til at få et bud på, hvordan opgaven kunne løftes, så er du mere end velkommen til at udfylde vores kreative brief, svare på 10 korte spørgsmål - og så giver vi dig et uforpligtende bud på, hvordan vi ser opgaven løst - kvit og frit.

bottom of page