top of page

Hvad er en god strategi?

Strategi er et vidt begreb og varierer meget ud fra, hvad det skal bruges til. Men nogle helt overordnede regler er ifølge os gældende for, hvad den gode strategi retter sig mod og inderholder.







Lad os først kigge på, hvorfor en strategi er så vigtig?


Først og fremmest, skal der foreligge en præmis for at, at en strategi kan komme til sin ret. Altså, at man har et mere langsigtet mål, som først skal defineres. Vi ser nemlig en strategi, som det bedste fartøj til at nå frem til dine langsigtede målsætninger. En strategi må ikke sætte målsætningen i sig selv, så dør funktionerne heri- eller billedet bliver som minimum lidt mudret. Så start med at få defineret, hvad den ideelle løsning ville være- altså dit problemfelts (kommer vi tilbage til) ideelle løsning. Der er flere måder at gøre dette og en af dem kunne være at bruge SMART Goals til at definere dine KPI'er. SMART er en forkortelse for: Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk, Tidsafgrænset.


Specifikt: Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være:

Hvad vil vi opnå? - Hvorfor? Hvem er målgruppen? Hvad forstår vi ved ord som fx ”god” eller ”fælles sprog”?

Målbart: Det kan dokumenteres, at målet er nået, og ændringerne er indtrådt. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt? Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag?

Accepteret: Alle, som skal levere resultaterne, bakker op om målet. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Giver målet mening for alle – politikere, ledelse og praktikere? Kan alle involverede se egen rolle og ansvar?

Realistisk: Målet skal hænge sammen med virkeligheden. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Tror vi på, at målet kan nås i løbet af samarbejdsperioden? Har vi ressourcer (økonomi og medarbejdere) til at nå det? Hvad kan understøtte vores mål? Hvad kan modarbejde vores mål?

Tidsafgrænset: Fremgår det klart, hvornår målet skal være nået? Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal være nået? Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål? Leder man efter en anden metode, eller vil blive endnu mere specifik, kan man bruge "Get-Who-To-By" metoden. Formålet med en Get-Who-To-By-sætning er at indkapsle din strategi på en præcis og forståelig måde, som du kan bruge i dit langsigtet målsætnings arbejde. Vær opmærksom på, at dette naturligvis skaber en forsimpling af dit problem, men det kan ofte være behjælpeligt, når man forsøger at definere noget komplekst. Du kan derfor godt have flere GWTB sætninger i din overordnet strategi.


Eksempel fra en Wildfire kampagne: Nemlig.com

Get people who shop groceries online, who wants to get everything they need delivered, to see that fish bought at Nemlig.com, is just as fresh as from their local fishmonger, by showing them the whole process, from the sea to their frontdoor.

Om du ønsker at bruge specifikke værktøjer til at blive præcis, eller du har det hele i hovedet er underodnet. Det handler i alt sin enkelthed om, at strategi er det kompas, du bruger til at sejle mod en fastsat kurs. Både for at vide, om du holder kursen, men mindst lige så vigtigt, for at være klar over, hvis du driver væk fra din kurs. Derfor, er strategi vigtigt. Fordi det fastsætter en kombination af forudindtaget "best practises" for at løse dit problem- noget du kan falde tilbage på eller holde fast i, når der kommer høj søgang.

Nok om skibs analogierne- nu kan vi fokusere på, hvad en strategi skal indeholde og forholde sig til?

For os, skal en strategi i grove træk indeholde/behandle 4 ting:

  • En forklaring og forståelse af problemet.

  • En måde til at behandle denne problemstilling

  • Et eller flere specifikke taktiske tiltag til at løse dette problem.

  • Feedback, hvor man implementerer sine learnings og går "Full-Circle".


Forståelsen eller forklaringen. Som nævnt tidligere, vil dine målsætninger med sikkerhed tage udgangspunkt i et givent problemfelt/-område. Du har nok en overfladisk ide om problemet, men dette skal være en uddybning af dit problem og gerne understøttes i data eller trends som beviseligt kan dokumentere, at du står over for en given udfordring. Det er her, man skal kunne forklare/forsvare over for hvem som helst, hvorfor landet ligger som det gør. Hvorfor udfordringen ser ud som den gør og hvordan den potentielt kan udvikle sig ud fra din data, så man fra start af gearer sig til at være omstillingsparat. Så kig indad; hvad er jeres problemfelt, hvad skyldes problemfeltet og hvordan har det specifik indflydelse på netop din virksomhed? ...beviseligt.


Ex: I Wildfire regi er vi begyndt at arbejde meget med Employer Branding (læs mere her), fordi det er gået op for mange virksomheder, at det i stigende grad bliver sværere at tiltrække talent og at talentet ikke længere befinder sig de samme steder. Dataen understøtter således også dette ved, at;


73% af Millennials fandt deres seneste job gennem sociale medier.
49% af professionelle følger virksomheder på sociale medier, for at holde sig opdateret på deres åbne stillinger.

Ergo, er der altså saglig data som understøtter, hvorfor et problemfelt kan være; "nye måder at rekruttere på" og at vores strategi skal lægges, så vi forsøger at imødekomme en efterspørgsel hos kunderne ud fra dette. Altså, et datadrevent problemt felt, som vi kan lægge en målsætning for.


Behandlingen af problemet.

Her må det faktisk ikke blive for taktisk. Havde det været en universitets afhandling, ville anbefaling være, at man skal analysere, men ikke konkludere (endnu). Man kigger i overordnet termer, tilgange, modeller, eller best practises på, hvordan jeres defineret problemfelt, kan løses ved netop jeres virksomhedes landskab og kompetencer.

Når vi personligt arbejder med strategi kigger vi på vores målsætning i den ene ende, vores problemstilling i den anden og så tager vi alt ind i mellem, skiller det ad og sammensætter det på ny, så det giver maksimal nytte for at løse udfordringen. Lad os kalde det LEGO metoden. Vi skiller et allerede bygget LEGO hus ad, for at sammensætte det på ny, mest effektivt, mod den nye strategi, kampagne eller projekt. På den måde optimerer vi tilgangene mest mulig og drager maksimal nytte af alle ressourcer tilgængelige.

Denne tilgang kan relateres til den mere kendte "kosmos-kaos-kosmos-model", hvor man tager udgangspunkt i et kosmos (orden), men med mangler (dit problemfelt) og at man gennem kaos forsøger at løse disse udfordringer, for at skabe et nye forbedret kosmos- en "ny-orden". I vores givne scenarie er kaos, hvor vi forsøger at arbejde med en strategi, for at åbne en nyt og forbedret kosmos.




Løsninger


Når man har karakteriseret sit problem og opstillet en måde at løse det på, skal man have "udfyldt sin strategi med sine byggeklodser". Så, hvordan passer de brikker man har til rådighed, aktivt ned i ens strategi. Hvordan bruger man bedst mulig sine ressourcer eller afdelinger for at opnå sin langsigtede KPI. Alt afhængig af, hvad ens strategi bliver, kan det være et hav af ting og i virkeligheden er det kun fantasien som sætter grænser og det kan derfor være lidt svært at konkretisere, men vi kan prøve. I Wildfire, da vi satte en ny marketings strategi, rykkede vi rundt på alle vores klodser i bestræbelserne på at genere trafik, forretning og opmærksomhed, udelukkende gennem outbound marketing. Outbound marketing værende den "måde" vi ønskede at behandle vores "problemfelt" på:

"Hvordan opnår vi en mere effektiv opmærksomheds- og penetrationsgrad i en stigende informations konkurrence".

Det betød mange ting, men blandt andet betød det, at alle ressourcer blev flyttet væk fra salg og over i branding og content marketing. At budskaberne i det vi kommunikerer altid underlægger sig enten branding, faglig ekspertise eller tiltrækkende underholdnings værdi - alle sammen, fordi de skal understøtte outbound marketing bedst mulig.


Så lidt groft sagt, gik vi væk fra push marketing og over til fuld pull marketing; content-creation, for det fortalte vores strategi os, vi burde. Derfor er alle aktive handlinger fra marketing nu, ud fra et out-bound perspektiv.

Vi kan ikke give hele the secret sauce væk, men har du læst med så langt, har konceptet jo allerede virket lidt... (mind-fuck) 😉

I en anden given strategi med tilhørende problemfelt, ville de konkrete løsninger være fuldstædig anderledes, jf. de foregående paragraffer om, hvor forskellig problemfelter og tacklingen heraf kan være.


Learnings


Det er vigtigt at holde sig for øje, at arbejdet med strategi er en dynamisk proces og hele tiden forandrer sig. Så hvis man tror strategien skal lægges en enkelt gang, er man galt på den.

Vi anbefaler, at man lægger en ny strategi, minimum, en gang om året- også fordi, ens KPI'er kan ændre sig. Det er lige meget om det er marketings-, salgs-, content-, eller overordnet strategi.

Det er her, at feedback, learnings eller nye udfordringer skal feede ind i hvad, der bliver det nye problemfelt. Du har med garanti gjort dig en masse erfaringer, som både vil påvirke dit nye problemfelt, men også give dig et helt nyt perspektiv på løsningerne. Så husk at stoppe op, evaluere, re-gruppere og så start processen på ny. På den måde er du sikker på at du har det mest fyldestgørende billede, når du lægger en ny strategi.


Takeaways


Alt i alt handler det om at få mappet hele din strategiproces. Det er et holistisk billede, hvor alle fire elementer (problemfelt, behandling, løsning, målsætninger) er vigtige. Uden problemfeltet, kan dine KPI'er være helt ved siden af og uden korrekte KPIer, er det umuligt at lægge en målrettet strategi, med målrettede aktiviteter. Så få styr på alle 4 elementer, sæt sejlbåden i vandet og se den cruise der ud af.

bottom of page